Shop sesongens 7 største accessoiretendenser
Creepers, jumboclutches, ankelstøvler og chunky smykker - Costume guider dig til sæsonens nye og skønne accessories
Av
Ankelstøvler
Ankelstøvlerne er tilbage, og denne gang er designerne enige om, hvordan de skal se ud. Rundet snude, gerne en form for dyreprint og en lille hæl - så er du der.

Rygsække
Mange designere har denne sæson lavet deres egne versioner af den bekvemme rygsæk, og har nu gjort den helt moderigtig. Bær den over den ene skulder eller i hånden, når du er på farten.

Én ørering
Ikke nok med at den skal være stor - der skal også kun være én. På catwalken hos både Céline og Louis Vuitton spottede man øreringe så lange, at de rørte skulderen, og vi er vilde med den nye trend.

Rebekka Rebekka
Ørering, Rebekka Rebekka hos Urbanoutfitters.com ca. 520 kr.

Creepers
Herreskoene med den tykke plateausål har fået nyt liv med en masse skøn print, fine farver og eksotisk skind. Designerne går op i detaljerne dette efterår, og sætter fokus på dine sko. Hold dit outfit simpelt og match med et par iøjnefaldende og ekstravagante creepers.

Halskæder
Denne sæson skal din halskæde være chunky, og jo større, jo bedre. Balenciaga, Marni og Céline viste seje halskæder på catwalken, og vi er sikre på, at det nok skal blive et hit til efteråret.
Halskæde, Armani Collezioni hos Selfridges.com ca. 3.550 kr.

Jumboclutches
De oversized clutches rummer alt det nødvendige, men er stadig elegante nok til aftenbrug.
Clutch, Maison Martin Margiela hos Net-a-porter.com ca. 6.150 kr.

Armbånd
Variér dit smykkevalg, og skift de enkle skandinaviske smykker ud med et markant armbånd i ny og næ. Det giver nyt liv til garderoben, og pifter hurtigt dit hverdagslook op.

Claire Anastasia
Armbånd, Claire Anastasia hos Youheshe.com 1.080 kr. (før 1.800 kr.)
