Bli brun uten sol
Savner du sommerfargen - og solen? Her er vår guide til den sommerbrune fargen!
Av
Selvbruner
Selvbruner er den hellige gral, når det handler om at blive brun uden sol. Du ved det formentlig godt, for du har hørt det før. Men alligevel har du måske panik-angst ved tanken om at bruge det? Lad være med det, for det er altså ikke så svært...
FORBERED DIG: Brug en fugtighedscreme over hele kroppen efter badet i et par dage inden du skal selvbrune - skal du vokse eller barbere dig, så gør det mindst 24 timer før. Start med at skrubbe huden, og afslut med at smøre dig ind i din bodylotion. Vent så et par timer, inden du påfører selvbruner for at få det bedste resultat.
SMØR DIG IND: Smør selvbrunere på med lange strøg - det giver det pæneste resultat. Husk at komme godt ind i alle afkroge mellem tæer og under armene, og vær ekstra opmærksom på tørre knæ og albuer, hvor du let ender med plamager. Bland eventuelt din selvbruner op med lidt fugtighedscreme, når du kommer det på de svære områder.
TØRRETID: Lad huden tørre 10-15 minutter - blæs gerne med en hårtørrer på meget lav varme over din krop for at få huden til at tørre hurtigere. Hvis du skal have tøj på, så vælg løstsiddende bomuldstøj (som du ikke er øm over - farven kan godt smitte af) - eller gå i seng og sov dig brun! Du kan skylle dig efter to timer, men indtil da skal du være forsigtig, også med håndvask og tandbørstning og den slags, der kan give lyse pletter!
PLEJ KULØREN: Lad være med at bruge en bodyscrub, når du lige har selvbrunet dig - farven sidder i det yderste hudlag og forsvinder, hvis du skurer og skrubber. Brug i stedet godt med fugtighedscreme - det holder din kulør smart!








